Det er lyset, de brede penselstrøg og de stofligt bearbejdede flader der kendetegner mit maleri. Jeg tiltrækkes af grafiske og forenklede former og finder ofte mine motiver i landskabet. Jeg er drevet af en æstetik, hvor det er det fine i det grove, jeg gerne vil have frem, og jeg vælger ofte en usædvanlig vinkel for at bringe energi ind i kompositionen.

  • Landskab

    Jeg maler landskaber i både abstrakt og konkret form, og i en blanding heraf. Landskabet er i mine malerier ofte set udfra en usædvanlige vinkel.

  • Struktur/Natur

    Jeg er optaget af landskabet som værende rumligt. Oplevelser huskes ikke altid i adskilte former, men også som indtryk, der blander sig - som f.eks. ved indflyvning til landing, hvor landskabet drøner forbi i farten udenfor og indtrykkene lapper ind over hinanden.

  • Portrætter

    Folk er forskellige, nogle er unge, nogle gamle, nogle er mere eller mindre skønne - men alle har et udtryk, som jeg har valgt at arbejde med. Jeg har malet en række portrætter, hvor det er udtrykket og stemningen og samspillet mellem person og baggrund jeg har villet fange.

Portræt præmieret på Roskilde Åben 2018

Igen beæret over at være udvalgt og passere nåleøjet. Denne gang med et billede, der er med i en serie på tre portrætter 'Personnal Context' - hvor fokus er lagt på samspillet mellem baggrund og person. Ud af udstillingens omkring 70 udvalgte værker, blev dette portræt tildelt en trediepris. Dommerkommiteen udtalte:

'Dette er et virkelig gennemarbejdet værk, som  trækker fint på den klassiske tradition uden bare at gentage. Man fornemmer tydelig værkets stoflighed og det smukke i kvindens bevægelse. Man bliver draget af kvindens intense og lidt skæve blik. Kompositionen sidder lige i skabet, og den følsomhed værket udtrykker er helt frit for enhver sentimentalitet - men fyldt med ægte sensibilitet.'

 

Udvalgt til månedens kunstner på Ros Torv oktober 2017

Mine værker kan ses på torvet ved indgangen i hele oktober måned.

Næste udstilling i KunstSmedjen på MUSICON i Roskilde i perioden 25.11 - 14.12. 2017

Fernisering lørdag d. 25.11. 2017 kl. 14-16 - alle er velkomne

Sammen med 100 andre kunstnere, er jeg udvalgt til at være med i opslagsværket '101 Kunstnere' redigeret af kunstanmelder og redaktør Tom Jørgensen, Forlaget JA 2015